OSO - 10. klasse
Den obligatoriske selvvalgt opgave:
Som led i 10. klassesbekendtgørelsen udarbejder hver elev i 10. klasse en Obligatorisk Selvvalgt Opgave, der tager afsæt i elevens uddannelsesplan for 9. klasse og som inddrager elevens overvejelser over og planer for fremtidig uddannelse og job.
Opgaven er altså en del af undervisningen og skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse, herunder aktiviteter i form af brobygning og andet. Det tilstræbes, at opgaven så vidt muligt placeres i forlængelse af brobygningsforløb, således at opgaven kan indgå som en del af elevens efterbehandling af disse erfaringer.
Opgavens indhold besluttes i samarbejde med en relevant lærer, og eleven skal anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer.
Man udarbejder et konkret produkt, inden for de rammer, som skolen giver mulighed for. En eventuel fremlæggelse sker i forlængelse af arbejdet med opgaven. Her på Ringe har vi en "messedag", hvor eleven har sørget for eksempelvis PowerPoint præsentation, plancher, et kort foredrag, en brochure etc. Eleven modtager vejledning under hele opgaveforløbet med henblik på en kvalificering af arbejdet. Vejledningen skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne faglige og personlige forudsætninger og i uddannelsesplanen.
Se desuden undervisningsministeriets bekendtgørelse af OSO her






