Lejrskole

Hvert år er vi på en fælles skijejrskole med destination Østrig. Her oplever du en uge i et attraktivt skiområde, hvor dagene står på den fornødne tekniske undervisning med alpinski under fødderne. Gennem undervisningen guider lærerne dig ned over pisterne samtidig med, at du får gode oplevelser med denne fantastiske idrætsdisciplin.

En skoleudvekslingstur

Her vil du blive en del af et udvekslingsprogram, hvor du møder andre europæiske unge mennesker. Gennem besøg på en udenlandsk skole, får du her mulighed for ikke blot at se, hvorledes andre europæiske unge går i skole, men også for at bo og leve en uge sammen med familien i den region, du besøger. En unik måde at opleve et andet land på helt tæt hold.