Ringe den 21. februar 2018.
Vi kan med stor glæde meddele, at vi har ansat Thomas
Danielsen som ny forstander for Ringe Fri- og Efterskole.
Thomas Danielsen er 43 år og kommer fra et job som
viceforstander på Kragelund Efterskole ved Hedensted.
Thomas er gift med Trine, som er socialrådgiver, sammen har de
børnene Kirstine 14 år, Emma 12 år og Agnes 10 år. Thomas og hans familie er
passionerede gymnaster og aktive deltagere i det frivillige foreningsarbejde.
I dag bor familien i Vester Nebel, men den 01.04.2018
flytter Thomas til Ringe for at varetage jobbet som forstander. Efter
sommerferien flytter resten af familien ind i forstanderboligen på Ringe Fri-
og Efterskole. Alle 3 børn starter derfor som en helt naturlig del på friskolen
efter sommerferien.
Thomas står ledelsesmæssigt for en åben og ærlig kommunikation, hvor vi hele tiden forholder os til, hvorfor vi gør, som vi gør. Thomas glæder sig meget til at starte i jobbet og til at arbejde sammen med vores meget engagerede medarbejdere og ledelse.
Med
venlig hilsen
Bestyrelsen
Ringe Fri- og Efterskole