Nyheder

Godt nyt!

2. februar 2012

Godt nyt!

Så er der behagelige nyheder, som kan betyde penge i familiens slunkne kasse, hvis man har en indkomst over de magiske 610.000 kr. og dermed tidligere har været ramt af den tidligere regerings sænkning af elevstøtte.

Læs et lille uddrag af artiklen på efterskoleforeningens hjemmeside herunder:

Efterskoleforeningens formand Troels Borring retter en stor tak til partierne bag aftalen og udtaler: ”Den forhøjede støtte gør det igen økonomisk overkommeligt for alle forældre at vælge et efterskoleophold til deres børn. Samtidig understøtter det skoleformens muligheder for at påtage sig et socialt ansvar, og vi påtager os med glæde at leve op til Børne- og Undervisningsminister Christine Antorinis udtalelse om, at et godt efterskoleophold kan være afgørende for, at den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse”.

Meget glædelige kan vi her fra skolen også fortælle, at det træder i kraft allerede for januar:

Finansloven for 2012 indebærer, at støtten til familierne i anden halvdel af 2011/12 bringes tilbage til den ordning, der var gældende for 2010/11, og det samme gælder for det kommende skoleår 2012/13.

Tryk her for at læse hele artiklen eller kopier linket herunder til jeres browser.

 

http://www.efterskole.dk/sitecore/content/ESF/Om%20os/Presse/Et%20år%20på%20efterskole.aspx

Opvisninger

29. januar 2012

Opvisninger

Så er vi får alvor ved at være klar til opvisningerne, og ser frem til mange hårde, gode og minderige opvisningsdage rundt om i Danmark. Her vedhæftes den sidst opdaterede plan for alle dagene.

Læg mærke til 4 marts - der er kommet en ny invitation fra Haderslev Gymnastikforening, hvor vi skal slutte deres dag af kl. ca. 16.30

 Klik for at hente opvisningsplanen.

Billeder fra Østrig

9. januar 2012

Billeder fra Østrig

Der er lige for øjeblikket problemer med upload af billeder til hjemmesiden, så følg med på facebook.

Der ligger allerede godt 200 billeder. Tryk her: billeder fra Østrig

Snekaos i Østrig

9. januar 2012

Snekaos i Østrig

Opdatering fra Skilejrskolen i Østrig.

Vi har det super fint hernede og er ikke direkte ramt af snekaos og laviner.

Dog har vi mandag måttet blive hjemme fra pisterne, da vejene og skisportsstedet er totalt lukket pga lavinefare.

Vi har dag udnyttet snemasserne og udført den store sne-skulptur-konkurrence på marken bag hotellet.

BESØG EFTERSKOLEN

29. december 2011

BESØG EFTERSKOLEN

Efterskolernes Aften

Onsdag den 11. januar 2012 holdes der Efterskolernes Aften på alle landets efterskoler.

Ringe Efterskole er imidlertid lukket den aften på grund af elevholdets skilejrskole til Østrig.

Vi har derimod besøgsaften onsdag den 18. januar kl. 19-22, hvor der er mulighed for evt. kommende elever og deres forældre at få en rundvisning, se gymnastik/fodbold, opleve musik og få en samtale med en lærer.

Vi beder om, at man melder sit besøg på skolens kontor senest den 16. januar.

Skolens telefon: 62 62 13 68. / aften: 22 19 45 95

29. december 2011

SKI-LEJR i Østrig

Så går turen til de østrigske og italienske alper. 5. Januar afgår busserne med destinationen Nauders/Pfunds hvor alle 139 elever skal øve sig i kunsten at stå på alpinski. Undervisningen foregår både på dansk, engelsk og tysk(østriske dialektvarianter), så det er mere end blot sneen, der bliver en udfordring.

Se evt. mere her under:

http://www.reschenpass.net/xxl/de/882272/_season/at2/index.html

Banko

15. december 2011

Banko

Så har alle eleverne sørget for en gave til aftenens banko, og der er hentet sponsorgaver ind. Det bliver et brag af en "fest" noget nær Bingo Banko på TV2, bare større og mere kreativt - selvfølgelig!

Musical

30. november 2011

Musical

Så har vi lavet ganeralprøve på vores musical-forestilling. Sang, musik, skuespil, makeup artister, påklædersker, scene, lys, lyd, tjenere og mediehold står torsdag og fredag klar til det helt store brag. Torsdag eftermiddag laver vi forestilling for fulde huse for efterskole-elever. Torsdag og Fredag aften er der så forestillinger for forældre. Begge dage kl. 19.00.

Begge dage er forestillingerne og det øvrige program slut efter 22.00

Vel mødt. 

FODBOLD

25. november 2011

FODBOLD

Nu skal der for alvor sparkes den den lille runde kugle

Gymnastik - Musik - Idræt, ændres nu så vi fremopver bruger ordene:

Gymnastik - Musik - FODBOLD

Vi har taget konsekvensen af at vi har meget stor søgning på netop fodbold, som er et af vores profilfag.

Vi har stadig mange andre andre idrætstilbud på skolen, men Fodbold er klart det største trækplaster.

Og så er det bare om at komme ud og vinde flere kampe.

RE i avisen

15. november 2011

RE i avisen

Pressen var til stede under jubilæet og rejsegildet i sidste uge.

Læs her hvad de skrev og se billederne.

jubi


Jubilæet flot fejret

13. november 2011

Jubilæet flot fejret

Under den forrygende fejring af Ringe Efterskoles 125 års jubilæum, præsenterede Fortander Finn Larsen skolens Jubilæums sang. Sangen blev fremført af skolens 138 elever foran de omkring 400 fremmødte tilhørere. Før præstationen stod Tekstforfatter Kirsten Pram og Komponist Rasmus Skov Borring for en kort forklaring af tankerne bag sangen.

Hvis du vil høre sangen, så tjek ind på vores FACEBOOK SIDE hvor en studieversion af PUSLESPIL ligger tilgængelig.

125 års jubilæum

3. november 2011

125 års jubilæum

Selv om vi på mange områder føler os moderne, ja så fylder vi 125 år her i november 2011.

Det bliver fejret med et stort jubilæumsarr. i skolens hal torsdag den 10 november mellem klokken 14.00 og 17.

Nuværende elever, deres forældre og en gruppe af specielt indbudte vil fejre begivenheden med os denne dag.

Der vil selvfølgelig være underholdning af forskellig karakter, taler, overraskelser og info om skolen og vores igangværende projekter.

Vi glæder os. 

2. november 2011

Danmarks bedste sjippeshow

Så er chancen for at komme og opleve danmarks bedste sjippeshow.

Vi inviterer indenfor til at opleve hele showet fra GUG-sjipperne (Ved Aalborg).

Det foregår 6. nov fra 16 - 17. I slutningen af showet er der workshop.

Alle er velkomne.

Stor fodbolddag

30. oktober 2011

Stor fodbolddag

Så blev der gjort rent bord. Efter at have været bagud med 0 - 1 formåede drengenes førstehold i forbold at rejse sig og sparke intet mindre end 4 bolde i netmaskerne. Det var fodboldlinjen fra Nyborg Efterskole, der måtte rejse hjem med et nederlag.  Flot gået af drengene.

Mads Bertelsen satte 2 ind, og Rasmus Junker og Søren Gade Holm stod for hver 1 mål.

Desværre rendte pige 7 mandsholdet ind i et 0 - 3 nederlag til Berns. Kom igen.

Motionsdag

14. oktober 2011

Motionsdag

Så er motionsdagen overstået og for efterskolens vedkommende blev det til 2134 kilometer i alt. Søren H og Lasse C løb 26,6 km og Rikke Frausing 23,4 km for at nævne de elever der løb længst. 12 elever passerede en halvharaton eller mere og rigtig mange elever løb over 15 km!

Rigtig flot - rigtig sejt - rigtig mange trætte ben.

 

God ferie!

Udtaget til landsholdet

12. oktober 2011

Udtaget til landsholdet

Vores elev Nikolaj Højbjerg skal forsvare Danmark til Nordiske Mesterskaber til November. Han er nemlig blevet udtaget til ungdomslandsholdet i vandpolo, hvor han som talentfuld målmand skal forsøge at holde målet rent.

Han skal bl.a. spille mod Finland, Norge og Sverige og vi håber han og resten af holdet klarer det godt.

Overbevisende sejr

12. oktober 2011

Overbevisende sejr

Så slog pigerne til og vandt forboldkampen over Berns. 3 - 0 med flotte mål af

Rikke Frausing, Cecilie Heitman, Nanna Plesner. 

Pigerne var glade. Jacob Madsen udtaler: de er for seje...

Første Spadestik til Springcenter

4. oktober 2011

Første Spadestik til Springcenter

SÅ SKETE DET ENDELIG. Mandag den 3. Oktober fik vi sat skovlene i jorden til det nye springcenter. Forstander Finn Larsen tog sammen med en elev fra samtlige klasser det første spadestik til centret som skal ligge bag ved skolens eksisterende hal. Træer og buske bliver fældet, ledninger, kloarker o.l. graves op, flyttes og markeres således at gravearbejdet til byggeriet kan begynde at tage form allerede i den kommende uge. Spændende bliver det. Følg med i processen her og på vores FACEBOOK-SIDE.

springcenter ringe efterskole

Forsøg med Livestream

3. oktober 2011

Forsøg med Livestream

Så er vi klar med første udsendelse via vores LIVESTREAMINGKANAL.

Vi vi under forældredagen optage vores PROFIL-MUSIK-HOLD direkte fra musikhuset og sende hjem i stuerne.

Det hele foregår via skolens officielle FACEBOOK-SIDE "Ringe Efterskole"

Tjek http://www.facebook.com/pages/Ringe-Efterskole/219641784753034

Tidspunktet bliver fra Ca. KL. 20.30 - 22.00

GOD FORNØJELSE

Aktiv weekend 5. og 6. nov.

29. september 2011

Aktiv weekend 5. og 6. nov.

Så er det tid til aktiv weekend. Et samarbejde mellem Ringe Efterskole og de midtfynske Husflidsforeninger. Igen iår er der mange spændende workshops at deltage i om elev, forældre eller interesseret fra lokalmiljøet.

Hent brochure her og læs om workshop og hvordan du tilmelder dig.

God fornøjelse

Musiklærer søges.

29. september 2011

Musiklærer søges.

Da en af vores dygtige musiklærere skal på barsel 1 nov, søger vi en barselsvikar i hendes sted.

Hent stillingsopslaget her. Stillingsannonce 

Det kommende springcenter

15. september 2011

Det kommende springcenter

Selv om vores kommende springcenter ikke står klar, vil

vi godt give et view over hvordan det formentlig kommer til at se ud.

KLIK HER ELLER PÅ BILLEDET FOR VIDEO PÅ YOUTUBE

springcenter

Åbent hus 25 september

11. september 2011

Åbent hus 25 september

Vi inviterer dig og dine forældre til "efterskolernes dag", så du/I kan få en personlig rundvisning af vores elever, en snak med en af lærerne, mulighed for at se arbejdende værksteder, musikhus og gymastik i hallen. 

TAG SPRINGET - ÅBEN ØJNENE - FIND DET DU ER GOD TIL...

re

Musik

29. august 2011

Musik

Lyt til noget af musikken fra sidste år. Det meste er indspillet i vores studie og noget live. Klik HER - hvis du vil høre musikken.

Billedgalleriet er nu opdateret!

29. august 2011

Billedgalleriet er nu opdateret!

Så er billedgalleriet endeligt fuldt funktionsdygtigt igen. Der har været lidt problemer med vores forbindelse til serveren, men det er nu løst. Så husk at kigge forbi gallerierne!

RINGE går nu i gang med Spring-Center.

26. august 2011

RINGE går nu i gang med Spring-Center.

Startskuddet til Ringe Efterskoles nye springcenter har lydt.

Arkitekt, ingeniør, forstander, gymnastiklærere og Faaborg-midtfyn kommune arbejder

allerede ihærdigt med skolens nye Center.

Springcentret kommer til at ligge i forlængelse af vores eksisterende hal og bliver

på 28 meter bredt og hele 45 meter langt. 

Udstyret til undervisning og udlejning er følgende.

1 springgrav 600 x 600 x 95 cm

1 springgrav 600 x 632x 95 cm

1 springgrav 600 x 700 x 95 cm

1 Løsskumsgrav 600x600 cm

4 nedbygget trampoliner
15 meter fasttrack med Ross-dug

2 stk. flik bungy seler

Endvidere bliver centret forsynet med muligheder for styrketræning, og motionsaktiviteter

på en balkon med udsigt over hele Centret. Et MEKKA for springgymnastik.

Glæd dig og følg løbende med i udviklingen her på hjemmesiden.

Ringe Efterskole - Nu på facebook

19. august 2011

Ringe Efterskole - Nu på facebook

Efterskolen har fra starten af dette skoleår oprettet en Facebook side. 

Her kan du, ligesom på hjemmesiden følge med i hvad der sker i skolens dagligdag.

For at finde siden, skal du selv have en profil på facebook og søge efter RINGE EFTERSKOLE.

Vælger du at "synes godt om" vil du automatisk blive opdateret.

Go fornøjelse.

Første forlængede weekend

14. august 2011

Første forlængede weekend

Kære forældre

For at være på den sikre side, så rejser man hjem til første forlængede weekend

TORSDAG den 25 kl. 15.20 og ikke fredag som i den tilsendte plan.

Tak for en god startdag.

Så er det nye REX-hold udtaget!

14. august 2011

Så er det nye REX-hold udtaget!

Efter en lørdag med udtagelse er der nu sat hold.

44 spændstige piger og drenge blev det til.

Tillykke til de udtagede!

Se navnene på de 23 piger og 21 drenge nederst på siden, ved at klikke her.

Vi slår dørerne op for de nye elever

14. august 2011

Vi slår dørerne op for de nye elever

Så er det i dag de ca. 140 spændte nye elever sætter foden indenfor på Ringe Efterskole.

En stor dag, ikke mindst for elever og forældre, men også for lærere og personale på skolen. Vi glæder os til et nyt år, og nu er vi i gang!

 

Velkommen!

Udtagelse til skolens gamle elevhold

9. august 2011

Udtagelse til skolens gamle elevhold

På lørdag er det til til en årligt tilbagevendende begivenhed, nemlig udtagelse af det gamle elevhold!

Lørdag d. 13/8 vil de ca. 45 piger og 25 drenge, der har tilmeldt sig årets udtagelse, svede i hallen og gymnastiksalen fra kl. 9 - 13. Instruktørerne er top tunede, motiverede og klar til at udfordre de gamle elever til fingerspidserne!

Grunden til at man som tidligere elev søger på holdet, er blandt andet at dygtiggøre sig rent gymnastisk, ud over den træning man får på de hold man går på hjemme, samt at møde nye mennesker, og arbejde sammen på tværs af årgange, som én social enhed. Som REX-holdsgymnast repræsenterer man også skolen udad- og indadtil. Man kommer altså til at fungere som et forgangsbillede for eleverne på skolen og for kommende elever gennem opførsel og træningsindsats.

Er man udtaget, kan man forvente træning 1 gang om måneden, frem mod opvisningsweekend sammen med eleverne samt diverse andre opvisninger på og uden for skolen. Så læser du denne nyhed som nuværende, tidligere eller kommende elev, så overvej lige om det er noget for dig!

Vi glæder os til det nye skoleår

8. august 2011

Vi glæder os til det nye skoleår

Vi arbejder seriøst med at blive klar til elevholdet 2011/2012.

Køkkenet har en kok på besøg, for at blive inspireret til nyt og spændende mad.

Gymnastiktøjet er ved at blive bestemt.

Årsplanerne, bøgerne, computerne, værelserne gøres klar og pedellerne er i haven.

Andenårs eleverne kommer og hjælper med klargøring allerede lørdag.

Men søndag kl. 14.00 ser vi frem til at alle er mødt og 14.45 sidder alle elever i spejlsalen klar til det nye år.

Vel Mødt. 

Besøg af Flow og Green

10. juni 2011

Besøg af Flow og Green

Onsdag den 22 juni gæster duoen Flow og Green Ringe Efterskoles musikhus, til en intimkoncert for vores elever.

De er tidlige set i TV og kendt fra bl.a. X-faktor. Glæd jer.

Se og oplev lidt af stemningen på deres YOU-tubekanal.

eller søg dem på facebook.

Endnu en fodboldsejr!

25. maj 2011

Endnu en fodboldsejr!

Pigerne spillede sent tirsdag eftermiddag fodboldkamp mod Bernstorffsminde og sejrede 1-0

Efterskole DM

19. maj 2011

Efterskole DM

Mix 1 vinder guld i Mix B -rækken! Det er ikke sket før i Ringes historie. Mix 2 får en flot 5. plads og får endda højere rytmekarakter end mix 1. Super flot gået!

Desuden blev pigerne i B-rækken placeret på en 8. plads, med en MEGET flot rytmekarakter.

Drengene i A-rækken var desværre ude for en del uheld både inden og under konkurrencen, med en brækket arm, en forstuvet fod, en fibersprængning og en del andre småskavanker. En ellers meget flot indsats af drengene rakte desværre ikke, og de endte på en 17. plads.

Fodboldsejr over Hårby Efterskole

18. maj 2011

Fodboldsejr over Hårby Efterskole

Tirsdag spillede både pigerne og drengene kamp mod Hårby Efterskole. Drengene vandt 6-0, mens pigerne hentede uafgjort 2-2.

Musikturne

17. maj 2011

Musikturne

Turen gik til Fænøsund Friskole, Lillebæltskolen og Balle Musik- og Idrætsefterskole, og alle tre steder leverede vores elever flotte og levende koncerter. 

Bedste- og vennedag

15. maj 2011

Bedste- og vennedag

Vi forventer at skolen igen idag bliver fyldt. Vi har besøg af bedsteforældre og venner og vil spille musik og vise vores gymnastikopvisning. Det er næsten tradition at den er den dag på året vi brygger mest kaffe. 120 Liter blev det til i 2010, så vi går efter at slå rekorden... God dag.

Se de første billeder ved at trykke her

R.E. til DM i springgymnastik

9. maj 2011

R.E. til DM i springgymnastik

Torsdag den 19 maj går det løs i Odense Idrætshal.

Ringe Efterskole deltager i år med 4 hold til Danmarksmesterskaberne i SPRING/RYTME gymnastik for efterskoler.

Vi har et drenge hold i den FORNEMMESTE RÆKKE - A-rækken, hvor konkurrencen bliver særdeles hård.

Derudover deltager vi med et pigehold i B-rækken og 2 mixhold i B-rækken.

Mesterskaberne har ikke noget med skolens alm. opvisning at gøre, da der er et specielt reglement for hvorledes både den rytmiske serie samt alle springkombinationerne bliver vurderet og givet point.

Vi ønsker alle holdene Held og Lykke

PIGE B laver konkurence kl. 9.00

Mix B laver konkurence kl. 11.00

og Drenge A er først på gulvet kl. 18.00 om aftenen - se program og øvrige skoler her.

 

Entre for vokske 60 kr.  børn under 12 år gratis.

Bedsteforældre- og vennedag

26. april 2011

Bedsteforældre- og vennedag

Den 15. maj inviterer vi bedsteforældre og venner til en dag med koncerter, gymnastikopvisning, rundvisning på skolen, det store kaffebord og hygge.

Indbydelsen kan hentes under forældrelogin.

3 fodboldkampe

18. april 2011

3 fodboldkampe

Fight mod Tommerup Efterskole

3 kampe blev idag spillet i et strålende solskinsvejr.

Modstanderene var i alle kampe Tommerup.

Førsteholdet hos drengene vandt sikkert 3-1. Mechlenborg stod for alle 3 mål og Bjørn S ærger sig stadig over et brændt straffespark. 

Andetholdet tabte 2-3, desværre med et selvmål i sidste minut. 

Vores pigehold var helt fremme og vandt overlegent 3-0

Tillykke til dem.

 Se billeder i galleriet

Oplevelsernes holdeplads

17. april 2011

Oplevelsernes holdeplads

Skole-udvekslinger

Straks efter at marts måneds opvisninger er afsluttet, påbegyndes nye og mange forskelligartede oplevelser. Denne uge har skolen besøg af elever fra Thor Heyerdahl gymnasiet, vores tyske venskabsskole i Kiel. Samtidig er 16 RE elever på skoleudveksling i Ungarn, hvor de er privat indkvarteret og i øvrigt skal opleve skolegangen i det tidligere østblok land.

Aften aktiviteter

Sidste  uge bød på akrobater i verdensklasse og gymnastikopvisning af nogle af danmarks mest rutinerede gymnaster – Odense Afterrep.

Denne uge har vi besøg fra et af Fyns dygtigste voksenhold – Odense Rephold.

Balle musik- og idrætsefterskole afsluttede onsdag deres musikturne netop i Ringe Efterskoles Musikhus, med et brag af en koncert.

¼ og ½ Maraton

En del af vore løbere – nybegyndere som øvede tester formen og sætter nye rekorder på både ¼ og ½ maraton distancen sidste uge i Odense denne uge ved DM-for efterskoler i Slagelse. Bl.a. med et danmarksmesterskab for piger. Se de øvrige resultater andet sted på hjemmesiden. 

Korstævne

Hele torsdag skal efterskolens kor deltage i De Fynske Efterskolers Korstævne, som ledes af den kendte korleder Tine Ohrt. Ca. 300 elever fra 10 skoler deltager og afslutter med en kæmpe koncert for knap 1000 elever.

Efterskole DM i 1/2 og 1/4 marathon

15. april 2011

Efterskole DM i 1/2 og 1/4 marathon

Flotte resultater ved efterskole DM i halv og kvart marathon!
21 km piger (halvmarathon):
Louise Pers 1. plads 1.49.28
drenge:
Bjørn H 9. plads 1.34.56
Søren H 44. plads 1.49.29
10,5 km piger (kvartmarathon):
Ann-Sofie 2. plads 48.12
Ragnhild 3. plads 52.26
drenge:
Nicolai 37. plads 50.23
Lasse A 53. plads 52.49
Jonas B 63. plads 54.15

Korstævne

14. april 2011

Korstævne

250 elever fra 9 fynske efterskoler glæder sig til at synge koncert for alle deres kammerater, som strømmer til Midtfyns Efterskole i aften for at høre resultatet af dagens arbejde.

Korup 1/2 maraton

7. april 2011

Korup 1/2 maraton

KORUP halvmataton blev en sejr for mange

Så blev det endelig dagen, hvor et halvt års løbetræning skulle kulminere med Korup halvmaraton, som er et af Danmarks hårdeste løb pga. de mange bakker. Hele 23 elever har trænet i løbet af vinteren for at kunne løbe halvmaraton. Desværre måtte 3 elever melde fra nogle dage før selve løbet pga. div. skader, men det var alligevel en spændt og veltrimmet løbetrup som var klar søndag formiddag og specielt efter Mads Velling satte de andre elever op med Jens Eriks motto: ”Smil-Styrke-og hoppen – RE er toppen  ”

Vores 20 elever stillede op med vidt forskellige forventninger, mål og forudsætninger. Nogle startede året med ikke at kunne løbe Ringe sø rundt, som er ca. 3 km. uden at skulle stoppe undervejs mens andre havde flere halvmaratons og en enkelt endda et maraton bag sig, så for nogle var målet at gennemføre mens andre havde gamle tider de ville slå. Stort set alle overgik egne forventninger og overvandt ”smerten” og vi lærere kan med stolthed sige at R.E. er, sku’ for seje. Om 9 dage går det løs igen, hvor der er DM for efterskole i ¼ og ½ maraton, så mon ikke ”vi” endnu engang gør en god figur.

"No one beats the best"

Brasilianske Akrobater

28. marts 2011

Brasilianske Akrobater

WORKSHOP

De 2 Brasilianske Akrobater, Leticia Castiglia og Andrei Parmezam, som forøjeblikket gæster Danmark, lægger deres vej forbi Ringe Efterskole mandag den 4 april. Vores elever har allerede stiftet bekendsskab de 2 bomstærke gymnaster, da de gav opvisning i Gudme ved de fynske efterskolers forårsstævne.

Mandag aften laver de workshop for vores 138 elever, så de kan prøve på egen krop, hvor svært det kan være at få akrobatik til at se legende let ud.

Vil du se mere om akrobaterne, så se artiklen på Fyens.dk

akrobatik og gymnastik

 

 

FYNSKE KARAKTERER

23. marts 2011

FYNSKE KARAKTERER

KARAKTERER GENNEMSNIT

Selvom karaktergennemsnit sjældent siger meget når det står alene, uden kommentering og sammenligningsgrundlag, så har Fynske Medier alligevel bragt en sammenligning.

Benytter man et gennemsnit som sammenligningsgrundlag, bør der skeles til elevsammensætningen på de pågældende skoler, antallet af læse-, stave- eller regnesvage elever o.s.v. Gennemsnit siger ikke meget alene. 

Se hvad medierne siger:

Ringe Efterskole fik i denne undersøgelse en placering som nr. 33 ud af 182 fynske skoler, hvis man kigger på karaktergennemsnittet for afgangsprøven i 9 klasse 2010. Der blev afholdt 386 afgangsprøver og gennemsnittet var 7,1.

Dansk: Karaktergennemsnittet i mundtlig dansk var 7,7. I skriftlig dansk 6,8 og i læsning 5,9.
Matematik: Karaktergennemsnittet var 7,9 i matematisk problemløsning og 8,3 i matematiske færdigheder.
Engelsk: Karaktergennemsnittet var 7,4.
Fysik og kemi: Karaktergennemsnittet var 7,2.
Se de øvrige skoler på KARAKTERER - FYNSKE MEDIER

Eleverne har gjort det igen…

18. marts 2011

Eleverne har gjort det igen…

I ugens løb har årets elevhold fået deres bevågenhed i medierne, efter flotte opvisninger i bl.a. Langeskov og Svendborg. Den lokale avis i Kerteminde sendte ikke mange ord, men en par flotte billeder.

I dag udkom så martsudgaven af ”MAGASINET GYMNAST” og dejligt at se Ringe Efterskole er på forsiden og med en flot artikel om de 3 skoler bag opvisningen i Arena Fyn. Se margasinets hjemmeside her eller få magasinet i din kiosk. (oplaget er p.t. på 3000 stk)

Søndag besøger vi Aarup gymnastikforening med opvisning 13.25 og lokalt i Ringe Hallen kl. 18.45.

Næste uge vil over 1000  elever fra de fynske efterskoler så mødes i Gudmehallerne. Et stævne som slutter med at mange af skolernes bands optræder for hinanden i 2 haller.

Stævnet slutter ca. 21.45, hvor man evt. kan hentes ved Gudme-hallerne eller ca. 22.15 i skolegården hjemme på skolen. Øvrige elever får selvfølgelig morgenmad på skolen om fredagen, så de kan tage hjem på en velfortjent forlænget weekend.

Badminton

18. marts 2011

Badminton

Onsdag den 9/3 var der kvalifikation til DM i badminton for efterskoler i Strib. Som sædvanligt havde efterskolerne Strib, Glamsdalen og Hjemly med store badmintonlinjer favoritrollen. Vi var nok kommet i en lidt for stærk pulje, så de to første kampe mod Strib og Glamsdalen blev tabt. I 3 kamp mødte vi Østersøens idrætsefterskole, hvor R. E. fik vist format og sluttede dagen fornemt af med en flot sejr.

 

                                          

Sjællandsturné

7. marts 2011

Sjællandsturné

Efter vores lille turné (fyn, jylland, sjælland og falster),  i denne weekend, så er det bare fantastisk rart med alle de mange dejlige kommentarer oven på alle anstrengelserne.

Eksempelvis:

”Jeg har aldrig set noget lignende” – ”I er jo blevet super gode” – ”fantastisk flot og sammenhængende oplevelse”       ”I udvikler jer jo hver gang vi ser jer” – ”weekendens bedste show” ... o.s.v.

Tak for de positive tilkendegivelser.

Vi har nu lagt lidt video ud på hjemmesiden fra Arena Fyn opvisningen og der kommer mere i den kommende uge, ligesom der ligger en del billeder fra vores fotograf fra ”Ydefoto.dk”.

På næste Lørdag er vi jo på besøg i Langeskov (Opvisning 13.30) og i Svendborg Idrætshal (opvisning 18.05). Begge gange med vores liveorkester på sidelinien – Glæd jer.

Resten af opvisningsplanen ligger til download på hjemmesiden.

Fantastisk oplevelse

16. februar 2011

Fantastisk oplevelse

Årets elevhold fik tirsdag den 15 feb. en fantastisk oplevelse i Arena Fyn.

Det er ikke hver dag man får muligheden for, at vise hvad man kan foran mere end 3000 mennesker.

Med lys, lyd og super opbakning fra tilskuerpladserne leverede alle elever store smil og udstråling.

Se billeder og  artikel på fyens.dk

 

Forældredag

13. februar 2011

Forældredag

Tusind tak til forældrene for ris, ros og et dejligt samarbejde i forbindelse med vores forældredag.

Det er virkelig rart for eleverne, at mærke opbakningen omkring deres skole gang. Klapsalverne i forbindelse med gymnastikopvisning og musikunderholdningen varmer virkelig, når det er noget der er blevet knoklet med.

Vi glæder os til at se jeg næste gang. På tirsdag i Arena fyn, eller i en anden hal rundt i danmark.

Se et lille udpluk fra dagen i vores galleri.

13. februar 2011

Uddannelsesønsker på optagelse.dk

Kære forældre

I forlængelse af orienteringen i dag vedrørende tidsplan for arbejdet med elevernes ønsker om ungdomsuddannelse, får I her en kort skriftlig orientering:

Tidsplan og hjælp til login.

Mange hilsener

Jens Erik og Poul

NB. Kontakt os endelig, hvis I har spørgsmål til ansøgningen.

Skolebesøg på Berns

11. februar 2011

Skolebesøg på Berns

Så fik vi lavet vores første rigtige opvisning. Det fandt sted under vores skolebesøg på Bernsstoffsminde Efterskole.

Begge skoler lavede nogle flotte shows og vi glæder os fantastisk meget til på Søndag, hvor det er forældrenes tur til at se hvad vi træner hårdt på. Og vores liveband var forrygende.

Se billedbombardement på facebook KLIK HER.

Vi kan vist sige der var tale om gymnastikefterskolernes aften.

Rex holdet til OD dag.

9. februar 2011

Rex holdet til OD dag.

REX - holdet havde deres første opvisning foran over 1000 mennesker til

verdens største en dags gymnastikstævne: OD-dagen i Ollerup.

Der leverede varen og serverede en flot opvisning.

Efterfølgende blev Christian Rasmussen fra holdet kort interviewet af TV2 fyn

Se 7 min inde i indslaget: TV2 - VADERS OG LAKSKO

Næste optræden bliver den 15 feb sammen med elevholdet ved Fyns gymnastik Bombardement.

Samlet opvisningsoversigt

29. januar 2011

Samlet opvisningsoversigt

Selv om stort set alle datoer for opvisninger har ligget længe i Årsplanen her på siden, 

håber vi I kan bruge denne oversigt, som eleverne har fået.

Klokkeslet bliver opdateret i årsplanen så snart vi kender dem.

Klik for at den samlede opvisningsplan.

og

klik for at hente seddel til forældredagen.

Vi glæder os til at se jer.

 





Forældredag: problemer med dokument

26. januar 2011

Forældredag: problemer med dokument

Problem med dokument om forældredag!

 

De forældre, som har bedt om at få tilsendt nyhedsbrev, har fået en mail indeholdende et forkert link.

Der er sket det, at i stedet for at få sendt selve dokumentet, så har man fået et link til dokumentet, og det virker desværre ikke! Tak for alle henvisninger om problemet. Vi er godt klar over, at det kan ske, men bliv endelig ved med at fortælle os om problemerne.

Sker det i fremtiden, skal man gøre følgende:

Man skal i stedet logge ind via forældrelogin her på hjemmesiden, og hente dokumentet der.

Login er stadig: "RINGE" og skolens telefonnummer "62621368".

Skulle man stadig ikke kunne hente det, så kontakt os!

eller klik her: Forældrebrev.

 

Der er også mulighed for at eleverne kan hente og udfylde dokumentet på lærerværelset.

SUCCES PÅ SKI

9. januar 2011

SUCCES PÅ SKI

Alle har lært at styre skiene.

Endnu engang har RE formået at få alle elever på ski.

Med flere end 70 nybegynderer i de østriske og italienske alper, er det ikke nogen selvfølge at alle lærer kunsten at styre skiene ned af pisterne. Men, men, men det er lykkedes.

Ømme muskler, trætte knæ og tykke tommelfingre har det selvfølgelig givet, men ind til videre ingen alvorlige skader.

Vi glæder os til at komme tilbage og fortælle om alle oplevelserne.

Billetter hurtigt væk

4. januar 2011

Billetter hurtigt væk

Fyns gymnastik Bombardement!!!

Det antal billetter vi MÅ sælge fra skolens kontor, er stort set væk,

da der har været meget stor interesse.

Har du ikke allerede betalt/bestilt hos Gitte på kontoret, så må vi

fremover henvise til billetnet, ved køb af flere billetter.

Billetterne er jo unummererede, så i praksis betyder det kun at I kommer af med

et gebyr på billetnet.

Eleverne er ellers meget forventningsfulde og øvede igår gymnastik i 6 timer.

Så vi er godt trætte når vi sætter os i skibusserne til Østrig onsdag den 5 jan.

 

 

Billetter og video

17. december 2010

Billetter og video

Fyns gymnastik Bombardement

Som lovet under årets adventsmøde/musical ville vi advisere jer når billetterne til Fyns gymnastik Bombardement var til salg på billetnet.dk Det er de nu - søg på gymnastik. Priser er der er 70 + gebyr.

Møder man op på skolens kontor med KONTANTER, er billetprisen 70 kr. Børn under 15 år har fri entré.

På youtube er en lille forsmag på artenens program... Se video teaseren her 

Vi ses 15 feb 2011 -  glædelig jul til alle.

 

NYT i VIDEOGALLERIET

10. december 2010

NYT i VIDEOGALLERIET

Så er der lagt ny video i galleriet og på vores youtubekanal med navnet "RINGEEFTERSKOLE2010".

Denne gang er videoen så I kan sende venner og bekendte et lille link til videoen på mail eller dele den på FACEBOOK.

Gå direkte til nyeste video her.

Musical

19. november 2010

Musical

Gamle elever er velkomne til forestillingerne: Torsdag klokken 19.00 eller fredag klokken 19.00

HUSK, at I skal melde jer til hos Gitte (kontoret)

 

 


Mød os på YOU TUBE

16. november 2010

Mød os på YOU TUBE

De videoer skolen officielt lægger ud på vores hjemmeside er samlet i

vores helt egen KANAL på YOU TUBE.

Kanalen hedder RINGE EFTERSKOLE2010, og du kan blive abonnent på kanalen,

hvis du ønsker at få besked når der lægges noget nyt der.

Gå direkte til kanalen: KLIK HER.

Værkstedsweekend

7. november 2010

Værkstedsweekend

Værkstedsweekenden bød på håndværk af alle slags. Der blev smedet, malet, bagt, flettet pil, drejet i træ og meget mere. 50 gæster hyggede sig og arbejdede sammen med vores elever i de mange værksteder.

GYM-GALLA 15 feb 2011

1. november 2010

GYM-GALLA 15 feb 2011

Gymnastik Galla

15 feb. 2011 vil Ringe Efterskole afholde et brag af et gymnastikarrangement.

Det bliver en aften, hvor Efterskolegymnastikken er i højsædet, og der er plads til overraskelser, så vi gør lidt ekstra ud af det hele.

Dette sker i samarbejde med Vejstrup Efterskole og Bernsstorffsminde Efterskole og vi har lejet Arena Fyn for at skabe nogle flotte rammer. Nærmere detaljer følger. Glæd jer!

 
   



Efterskolefredag

15. oktober 2010

Efterskolefredag

Tusind tak for en dejlig efterskolefredag. Der er dejligt når forældre såvel som elever deltager med sådan en super entusiasme og go på mod. Dejlig stemning, fuld fart og højt humør.

Vi glæder os til at se jer efter ferien.

 

 

Fodboldsejr over Østersøens Idrætsefterskole

6. oktober 2010

Fodboldsejr over Østersøens Idrætsefterskole

Drengene hev endnu en sejr i hus, da de slog Østersøens Idrætsefterskole med 6-1

AKTIV WEEKEND

3. oktober 2010

AKTIV WEEKEND

6. og 7. november byder Efterskolen på kreative og håndværksmæssige oplevelser.

Så er du i det kreative humør, så er her tilbuddet om en weekend med kreativ og faglig oplevelse af det gode håndværk, samt det oplevelsesrige miljø, der opstår, når man samler alle aldre.

Arrangementet er et samarbejde mellem Espe husflid, Midtfyns husflid og Ringe Fri-& Efterskole.

læs mere her (FOLDER)

(forældere kan hente hele invitationen på forældre-login på www.rfe.dk)

Artikel fra Midtfynsposten

29. september 2010

Artikel fra Midtfynsposten

Et lille "udklip" fra MIDTFYNSPOSTEN.

HENT HER

Igen igen en fodboldsejr!

27. september 2010

Igen igen en fodboldsejr!

Denne gang var det pigernes tur. En sikker sejr på 4-2 her en grå og efterårsagtig mandag eftermiddag.

Vejstrup gæstede skolen med et hold piger, som vi heldigvis bankede! Flot spil gennem begge halvlege af samtlige fodboldpiger, der viste tænder ved Vejstrups udligning til 2-2.

"R E 10 11, vi får jorden til at skælve!" - seje tøser!

God dag for spillere og træner, trods efterårskulde.

Se billederne i galleriet.

Endnu en fodboldsejr

24. september 2010

Endnu en fodboldsejr

Første kamp i efterskoleturneringen endte, efter en fantastisk fight af drengene, med en Ringe sejr på 2-1 over Oure.

En herlig afslutning på en god uge, hvor også Vejstrup og Nordfyns, måtte rejse hjem med et nederlag.

Godt for drengene ogtræneren.

Verdensholdet - super oplevelse

22. september 2010

Verdensholdet - super oplevelse

Der var virkelig lagt op til en god gang sved og latter, da DGI´s 8 verdenshold i gymnastik gæstede skolen.

Med en smittende glæde ved at bevæge sig, gav de et bud på, hvordan det er at være til workshop med deres hold. Når de om få uger rejser, starter deres verdens-tour med at gæste USA i 3 måneder.

Eleverne fik efter en god gang sved på panden, mulighed for at springe, danse, lege og lave akrobatik.

Godt for alle - tak til Gymnasterne for deres energi.

Se billederne i galleriet...

Åbent hus

16. september 2010

Åbent hus

Den 26. september slår vi dørene op klokken 13.00, hvor vi byder alle interesserede velkommen til en rundvisning med et par af vores elever, en snak med en af lærerne, levende værksteder og kaffebord. Vi glæder os til at se dig.

Workshop med Verdensholdet

6. september 2010

Workshop med Verdensholdet

Det bliver til en stor gymnastisk oplevelse for elevholdet, når DGI verdenshold kommer forbi og giver en workshop for vores elevhold.

Den 22. september er NDPT 8 kommet til fyn på deres Danmarksturné og i den forbindelse skal de lave opvisninger i Svendborg og Odense, men de ser da også tid til at spise med på skolen og lave en workshop for vores idrætsglade elever.

Holdets Tourleder Anders Liengaard er tidlige friskoleelev her på skolen og det samme er en af holdets gymnaster Daniel Christensen.

Vi glæder os til 2 timer sammen med dem.

Forældrenyheder

24. august 2010

Forældrenyheder

Som service for nuværende forældre

vil vi løbende ligge dokumenter til jer som

I har interesse i. I kan logge ind for at se disse i øverste højre hjørne.

Koden/brugernavnet får I af jeres barn så snart vi har lagt noget til jer.

 

 
   

Den nye hjemmeside i LUFTEN

24. august 2010

Den nye hjemmeside i LUFTEN

 

Her er den så...

...og vi er glade for at vores nye hjemmesiden er oppe at flyve.

Vi arbejder dog stadig på de sidst detaljer hist og pist,

så vær venlig at sende os et hint hvis noget har snydt os.

Eller hvis du savner information om noget.

 

Under elevdelen vil der i løbet af efteråret komme meget mere til

som skulle blive til gavn for både nuværende og kommende elever.